
Lørdag den 25. april inviterer tennisklubber landet over til en dag i tennissportens tegn. Én af dem er Viborg Øst Tennis og Padel Klub, men der er også padel på programmet.
Som led i den landsdækkende event Tennissportens Dag inviterer Viborg Øst Tennis og Padel Klub alle interesserede til at lægge vejen forbi klubbens baner på Odshøjvej 158 i Houlkær til en dag med tennisspil, sjove aktiviteter og hygge lørdag d. 25. april kl. 10-15. Det er gratis at deltage, og gæsterne kan kvit og frit låne ketsjere og bolde og få kyndig instruktion af klubbens trænere.
Til Tennissportens Dag og Åbent Hus for padel kan alle få mulighed for at prøve at spille tennis eller padel. Alle kan være med – uanset alder, og om man har prøvet at spille før. Vores dygtige trænere og klubbens øvrige medlemmer står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang på banerne, og man kan høre nærmere om klubbens mange tilbud.


Klubben har ialt 3 tennisgrusbaner og to double padeltennisbaner. På to af tennisbanerne er der lysanlæg, ligesom der er lys på begge padeltennisbaner. Vi har også har et dejligt klubhus.
Padel
Vi har to flotte double padeltennisbaner og har et fordelagtigt tilbud til familier, da vi ønsker at give familier mulighed for en fælles sportsoplevelse. Se flere oplysninger under medlemsinformationer. Vi har stadig åbent for nye medlemmer.
Ønsker du at blive medlem, så tryk her.
Vi arbejder på at lave fælles aktiviteter såsom træning, små turneringer mv. Der er træning for unge en gang om ugen som en del af medlemskabet.
Tennis
Vi er en forening med en god børne- og ungdomsafdeling og er over 100 medlemmer i alle aldre.
Vi har træning for børne- og ungdomsspillerne. For voksne nybegyndere findes der også træning og vi har et godt samarbejde med DGI omkring aktiviter. Også for øvede voksne kan vi tilbyde træning.
For voksne findes der flere faste aktiviteter, hvor man kan komme uden fast makker. Eks. herredoubler og onsdagsdoubler for damer, formiddagstennis og udfordringsturnering. Se yderligere under aktiviteter.
Hvis du ikke før har spillet tennis, så finder du her en god begynderguide udgivet af DGI
Ønsker du at blive medlem, så tryk her.
BLIV MEDLEM AF KLUBBEN.
PAY-AND-PLAY
- Padel Pay-and-Play booking - Credit Card Payment
- Tennis Pay-and-Play booking - Credit Card Payment
BOOK EN PRØVETIME
